torsdag den 24. januar 2013

Fastelavnsboller med Nutella

Hvis man gerne vil prøve en anden udgave af de traditionelle fastelavnsboller så er det her et godt bud!




Ingredienser
Dejen:
  • 1 dl. mælk
  • 50 g. gær
  • 75 gram becel
  • 1 æg
  • 4 spsk. sukker (eller sødemiddel der svarer hertil)
  • 375 gram hvedemel
  • Nutella
Lun mælken i mikroen. Opløs gæren heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser men hold lidt igen med mel.
Ælt dejen godt igennem - gerne i en røremaskine - dæk herefter dejen til og lad dejen hæve i ca. 1 time.

Når dejen er hævet færdigt æltes den godt igennem ude på bordet. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud i en firkant på ca. 40x40 cm. Skær dejen ud i 16 firkanter.

Læg en spsk. nutella på dejen og saml dejens hjørner så det bliver til en "pakke". Husk at klemme samlingerne godt sammen så de ikke går op igen. Tag boller og sæt den i en papirsmuffinform - hvis nutellaen så skulle rende ud render det idet mindste ikke væk fra bollen!

Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 45 min. inden de bages i 8-10 min. ved 225 grader.

Når fastelavnsbollerne er kølet af kan de pyntes med kakaoglasur eller flormelis der er drysset over dem gennem en si.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar