tirsdag den 15. januar 2013

Suppe med hakket oksekød

Så kom vinteren tilbage med fuld kraft og det er pisse koldt igen!

Og så er suppe altså bare en super måde at få varmen på...!

Så hvis du har lyst til at prøve en utraditionel oksekødssuppe uden de kedelige kød- og melboller, så giv denne opskrift en chance! :)

Opskrifter er til ca. 4 portioner. Lav evt. suppen så du kan tage den med på arbejde. Del suppen i 4 bøtter og smid dem i fryseren - så er der nem frokost eller aftensmad de dage hvor man har glemt at tænke på aftensmad eller bare ikke gider! :)



Ingredienser:
  • 500 g. hakket oksekød (max 8% fedt)
  • 1 stort løg
  • 1 porre
  • 1 peberfrugt (vælg den farve du bedst kan lide)
  • 5 gulerødder
  • 1 stor dåse tomatkoncentrat
  • 2 Fond "Du Chef" Beef fra Knorr
  • 1 tsk. cayenne pebber
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. sort pebber
  • salt
  • 1 liter vand
Fremgangsmåden:
Hak løg, snit porren, skær peberfrugten ud i tern og gulerødderne i skiver.

Svits oksekød i en gryde sammen med krydderierne.
Tilsæt løg og porre. Svits med i et par minutter før peberfrugten og gulerødderne tilsættes.

Tilsæt tomatkoncentrat og vand. Når vanden er varmt hælder du Fond "Du Chef" i suppen.

Lad suppen koge i ca. 20 min. til gulerødderne er møre.

Velbekomme...

Kan evt. serveres sammen med boller med hytteost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar